Helium gas til balloner til enhver lejlighed

Velkommen til helium-gas.dk! Her finder du helium gas på flaske, så du kan lave dine egne festlige balloner med helium.

Helium ballongas

Helium Tud - Qualatex Balloner

29,00 kr.

Helium ballongas op til 100 balloner - 819 liter kæmpe - Helium

Original price was: 930,00 kr..Current price is: 799,00 kr..

Helium ballongas op til 50 balloner - 410 liter - Helium

Original price was: 465,00 kr..Current price is: 399,00 kr..
Henter...

Helium gas til balloner

Skal du holde et bryllup, en julefrokost eller måske en barnedåb, hvor der gerne må være lidt festlig pynt? Og mangler du i den forbindelse noget helium gas, så du kan lave nogle balloner med helium, der kan svæve?

Både små som store synes, at det er fantastisk med balloner, der kan svæve. Det er fascinerende og sjovt. Om det er for at pynte op eller at give børnene noget sjovt at lege med, er du velkommen til at finde det helium gas, du har brug for her.

Vi er ikke gået ned på helium, så du heller ikke behøver at gøre det!

 

Find helium til balloner til fest her

Skal du holde Halloween eller babyshower? Måske en temafest eller børnefødselsdag? Helium gas kan bruges til mange forskellige anledninger og fester. Det kender ingen alder og er sjovt for både store og små at lave og at se på.

Når du bruger rent helium til dine balloner, gør du det også nemmere at pynte op med dem og skabe nogle flotte kreationer. Måske du gerne vil lave en buket af balloner til entreen? Give børnene hver deres ballon med snor i? Eller måske bruge det som en del af noget underholdning til en fest?

Uanset hvad dit formål er med ballongas, er du velkommen til at udforske og undersøge mulighederne her på siden. Vi har samlet mange forskellige typer af flasker, så du kan finde den størrelse og type, du har brug for.

Vi håber, du finder en masse godt gas, så du kan lave alle de balloner til fest, du drømmer om. Husk at bestille nok. For når først man kommer i gang, kan det være svært at stoppe igen. Ganske enkelt fordi det er så sjovt og fascinerende.

 

Hvad er helium gas?

Universets næst-letteste grundstof. Det er, hvad helium er. Er det ikke imponerende? Det er nok ikke noget, du og andre tænker over, når der pustes balloner op til fødselsdagsfest, sommerfest eller nytår. Det er så let et grundstof, at det er i stand til at løfte balloner og andre større og svævende ting. 

Helium har fået sit navn fra det græske ”Helios”, der betyder solen. Udover at være det næst-letteste grundstof i universet, så er det også det næst-hyppigste. Fordi det er en gas (den er faktisk en ædelgas), er den farveløs. Men den er også lugtløs i modsætning til andre former for gas.

Vi har kendt til helium i mange år – og den blev faktisk opdaget på Solen, inden den blev opdaget her på Jorden.

Det er ikke kun balloner, som helium gas bliver brugt til. For tilbage i 1920’erne og 30’erne blev det brugt i zeppelinere. I dag bruges det stadig i luftskibe såvel som det bruges til luftballoner for at løfte dem – og det kan helium, fordi det har en lavere massefylde end luft.

Helium gas er derfor ikke kun sjov og ballade. Det har rent faktisk en funktion i flere henseender!

 

Gå efter helium gas i god kvalitet

Helium er bare helium. Eller er det? For selvom du måske ved første indskydelse tænker, at der ikke kan være forskel på, hvor du køber det henne eller i hvilke flasker, du gør det, så jo. Der er en stor forskel på helium gas.

Du skal især være opmærksom på, hvor i verden den er tappet. For holdbarheden af flasken er meget afhængig af, om du køber en lavpris flaske fra Asien eller en i en dyrere og bedre kvalitet fra Europa. Der kan være helt op til halvandet års forskel på holdbarheden – og det er ikke så lidt!

Selvom det er meget fristende at gå efter billig helium til balloner eller andet sjov, får du meget mere ud af dine penge ved at give lidt mere. For du kan faktisk risikere, at du foruden en dårlig flaske, også får en blanding, der består af helt op til 40% luft. Det betyder altså, at du kommer til at betale en del for noget, der nok ikke helt er, som du går og håber eller forventer.

Når du går efter helium, der er i en bedre kvalitet, og dermed også lidt dyrere, får du balloner, der svæver lidt længere.

 

Er helium brandfarligt?

Helium er ikke brandfarligt. Det er det ikke, da det ikke kan øge sin såkaldte oxidationstilstand og dermed eksplodere som andre gasarter. Det er naturligvis altid en god ide at være fornuftig omkring omgangen med gas og helium flasker. Opbevar dem derfor gerne køligt og væk fra brandfarlige steder. Så er du helt sikker på, at der ikke sker noget.

En af de store forskelle mellem brint og helium er netop brandfaren. For mens brint er brandfarligt og kan antænde, kan helium det ikke.

 

Er det farligt at indånde helium fra balloner?

Har du før prøvet at indånde balloner fra helium? Og var det bare noget af det sjoveste? Måske du stadig synes, at det er ret sjovt? Så bør du faktisk overveje at stoppe med at gøre det. For det kan desværre være meget farligt at indånde større mængder af helium fra balloner.

Og hvorfor det? Nu er det jo lige så sjovt?

Jo, det er farligt at indånde større mængder af helium gas, fordi gasarten erstatter ilten i luften. Vi har brug for at kunne trække vejret og få ilt i lungerne – men når man indånder helium i stedet, fortrænger det ilten, som hjernen og kroppen har brug for at kunne fungere. Det betyder, at du ved større indåndinger og ved gentagne gange kan risikere at besvime. Simpelthen fordi hjernen og kroppen mangler ilt.

Vælger du at gøre det alligevel, er det vigtigt, at du sørger for at trække vejret nogle gange ind imellem. Så sikrer du i hvert fald, at hjernen og kroppen ikke er uden ilt alt for længe.

Helium er som gasart i sig selv ikke farligt at indånde. Du skal derfor ikke frygte at blive forgiftet. Det er ene og alene fordi, at du simpelthen får det dårligt af at indånde det.

Det er vigtigt at holde øje med børn, når de er i nærheden af en ballon med helium. For tager de for mange indåndinger og går det lidt over gevind, risikerer de at blive kvalt på grund af den manglende ilt.

 

Hvorfor bliver stemmen anderledes med helium gas?

Hvis du skal være helt ærlig… Har du så ikke før købt helium gas bare for at prøve at inhalere det og få en sjov stemme? Det er der mange, der har. Så det er ingen skam! Det er også ganske sjovt, fordi stemmen bliver meget anderledes og skinger at høre på. Det er sjovt for langt de fleste. Så længe det er med måde og ikke sker over mere end en eller to indåndinger.

Men hvorfor sker det lige?

Stemmen ændrer sig ikke, fordi det er farligt. Stemmen ændrer sig, fordi heliums tæthed er mindre end atmosfærisk luft. Det betyder så igen, at lyden faktisk bevæger sig hele tre gange hurtigere gennem helium end luft. Det er, hvad der får stemmen til at lyde så skinger i de ganske få øjeblikke, det varer.

Det er sjovt for børn. Men det er vigtigt, at det kun er en enkelt gang eller to, de får lov til at prøve det. For det kan påvirke hjernen og vejrtrækningen så meget, at det ender i besvimelse, og at vejrtrækningen ikke kan gå i gang af sig selv igen.

 

Hvad koster en helium flaske?

Det er ikke helt billigt at puste en masse balloner op med helium gas. Men det er til gengæld virkelig sjovt og med garanti pengene værd, mens det står på. Skal du holde en fest, der kræver mange balloner (måske omkring 50?), koster en flaske omkring 250-350 kroner alt efter, om der er tilbud.

Du kan naturligvis også få det i mindre flasker, hvis du ønsker at lave færre balloner. En flaske med 10 liter helium gas koster i omegnen af 170 kroner. Spild derfor endeligt ikke for meget af luften på mislykkede balloner.

Prisen for helium til balloner varierer alt efter kvalitet og mængde. Vi linker til flere forskellige butikker, så du har mulighed for at finde det bedste mulige til den bedste mulige pris.

Rigtig god jagt på helium gas!

 

Hvor lang tid holder en helium ballon?

Det fantastiske ved helium balloner er, at de holder sig svævende ret længe. Faktisk holder de sig svævende i 18-24 timer, hvis du køber en gas i god kvalitet. Du kan også få helium balloner til at svæve endnu længere ved at behandle ballonerne med hi-float inden. For så kan den holde sig flyvende og svævende i 1-4 uger alt efter, hvor tæt ballonen er.

Du kan derfor sagtens få glæde af det i meget længere tid, end hvad din fest varer.

 

Hvilke balloner er bedst til helium gas?

Vil du gerne have ballonerne til at vare længst muligt, er det en god ide at gå efter latex balloner. Det er som regel dem, der bliver brugt, når der skal pustes balloner op med helium gas. Men her skal du selvfølgelig også være opmærksom på kvaliteten af ballonerne, da de også er meget afgørende for, hvor længe de kan holde sig svævende på helium.

Jo bedre balloner og jo bedre gas, jo længere får du glæde af herlighederne. Kig dig gerne om efter balloner der, hvor du også køber gassen. Her vil der som regel være mange forskellige at vælge mellem. Er du i tvivl om kvaliteten af dem, kan du henvende dig til kundeservice hos den enkelte netbutik. Så hjælper de dig!

Du kan godt bruge almindelige balloner til helium. Men det vil ikke holde særligt længe, da gassen stille og roligt vil sive ud og forlade ballonen. Brug derfor hellere end gerne lidt flere penge på ballonerne, så du er sikker på, at de rent faktisk holder lige så længe, som du ønsker dem til at gøre. Det gælder især, hvis du gerne vil have dem til at holde i flere dage, eller de skal stå udenfor i forbindelse med noget pynt eller dekoration. Der findes mange guides på nettet til, hvilke balloner der er gode at vælge, hvis du er i tvivl eller ikke ved, hvad der til dit formål vil være bedst at vælge.

 

Køb helium til balloner og fest her på siden

Er du bare fuldstændig klar på fest? Og glæder du dig nærmest mest til at skulle pynte op og gøre klar til den store fejring? Det er også nærmest halvdelen af det at skulle holde en fest! Nu hvor helium balloner er en del af det, er det godt, at du er landet her hos os.

For er der noget, vi også er vilde med, så er det helium balloner og helium gas i det hele taget. Det er helt genialt, da det kan få et festlokale til at gå fra at være lidt kedeligt og tomt til farverigt og sprudlende.

Vi har som sagt samlet alt det bedste i helium gas til helium balloner, så du nemt og hurtigt kan handle det sjove indslag til festen. Vi vil gerne, at det skal være nemt for dig at få et overblik over de forskellige muligheder, og hvor du kan købe det, så du ikke selv behøver lave en masse research. Det sparer dig forhåbentligt både for penge (fordi du nemmere kan finde frem til helium tilbud) og for tid.

Vil du gerne vide mere om kvaliteten af de helium flasker, du finder her, kan du læse mere om det hos de respektive netbutikker. Her vil der som regel stå noget mere specifikt om renheden, holdbarheden og andre parametre, der er vigtige for dit valg.

Husk at aflevere flaskerne på genbrugsstationen, når du er færdig med at bruge dem, og hvis ikke de kan eller skal genopfyldes. De skal afleveres som farligt affald.

Vi ønsker dig en rigtig god fest og håber, du får lavet en masse flotte og svævende helium balloner!